Online undervisning i accordeon, harmonika og klaver

Online undervisning i accordeon, harmonika og klaver

Buzor Nenic underviser under coronakrisen sine elever online, så alle elever kan fortsætte undervisningen - næste som normalt.

8. april 2020

Krisen har medført nye undervisningsformer
Da LOF pga. smittefaren for corona d. 12. marts lukkede ned for alle kurser, var musikunderviser Buzor Nenic en af de lærere, der tænkte hurtigt for at finde en måde at fortsætte undervisningen.

Han satte sig hurtigt ind i, hvordan man kan undervise digitalt, og underviser nu alle kursister online via programmet messenger. Han kan høre kursisterne spille, og han kan kommentere, rette og vejlede helt som normalt, mens han selv sidder i LOF’s lokale i Helsingør, og eleverne sidder ved klaveret eller med deres accordeon hjemme hos sig selv. Det er naturligvis ikke helt det samme, som at sidde i samme lokale, men det fungerer faktisk rigtig godt, og på den måde er det muligt at fortsætte undervisningen og forløbet helt som planlagt uden at gå i stå.

Buzors elever tæller både børn og voksne, unge og ældre og alle har taget godt imod muligheden for at fortsætte timerne på denne måde, indtil det igen bliver muligt at genoptage undervisningen under normale forhold.

Tradition og entusiasme - formidlet gennem en computerskærm
Buzor er uddannet accordeonist og musiklærer fra musikkonservatoriet i Malmø, og optræder med sin musik i mange sammengænge. Han kommer fra en musikerfamilie med en 300-årig tradition for folke- og sigøjnermusik, og musik har derfor altid været en altoverskyggende del af Buzors eget liv.  Buzor har vundet flere priser som musiker, og når han fx i 2008 ved en international konkurrence fik en specialpris for sit underholdende og virtuose spil, siger det noget om den glæde ved musikken, som han formår at videreformidle, når han optræder. Som musiklærer ser han det som sin fornemste opgave at formidle den samme entusiasme videre til sine elever, hvad enten de er begyndere eller spiller på højt niveau, og hvis man overværer Buzors undervisning, er man ikke i tvivl om, at det det er noget han formår - også selvom det lige for tiden må foregå gennem en computerskærm.

Du kan finde alle Buzors hold her på lofkurser.dk.

 

Buzor Nenic underviser online

 

Se også dette lille portræt af Buzor fra DRK:   

Silvia Gilli nomineret som Årets Underviser ved Aftenskolernes Pris

  • 31. oktober 2019 - Kunne du tænke dig at gå til italiensk med en af Danmarks allerbedste undervisere? Vi er så glade for at kunne offentliggøre at vores italie...

Snak med underviser Silvia Gilli om fjernundervisning i Corona-tiden

  • 8. april 2020 - Vi har sat italiensk underviser Silvia Gilli stævne til en snak om, hvordan det er at være underviser på distancen.

Spansklærer Susana Martos svarer på spørgsmål om undervisning i en tid med corona

  • 1. maj 2020 - Vi har sat spanskunderviser Susana Martos stævne i en snak om, hvordan det er at undervise på en anderledes måde i aftenskolen.