LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookVi har sat spanskunderviser Susana Martos stævne i en snak om, hvordan det er at undervise på en anderledes måde i aftenskolen.
1. maj 2020
I: Hvad savner du mest fra klasseundervisningen?
S: Det jeg savner mest er at være sammen med mine elever, der alle gør en stor forskel i klassen. De har alle sammen den samme interesse som er for spansk og det gør noget helt specielt for fællesskabet. Jeg savner også når undervisning er sjov, dynamisk og eleverne er involveret.
I: Hvad savner dine elever mest fra klasseundervisningen?
S: De savner at være sammen mens de lærer spansk og de sjove opgaver vi laver i klassen. Men jeg tror også, at de savner når vi holder en lille pause og de får en kop kaffe og en god snak sammen. Fællesskabet betyder meget – både i klassen, men i den grad også i pauserne.
I: Har du holdt kontakten til dine deltagere?
S: Ja jeg har holdt kontakten til mine elever. Det er vigtigt i de her tider, at vi forsøger at holde en eller anden form for normalitet i det unormale.
I: Hvordan har du holdt kontakten?
S: Jeg foreslog, at vi skulle skrive en historie mellem de tre hold som alle hører til A1 fortsætter niveauet. Jeg begyndte med at skrive et afsnit og så sendte hver elev mig en mail med nogle sætninger som gav mening til en historie. Mellem historien var der forskellige aktiviteter eleverne skulle lave. Det var en sjov måde at holde kontakten til deres spanskundervisning.
I: Hvordan har dine elever reageret på denne type fjernundervisning?
S: Det har været meget forskelligt. Nogle var meget positive overfor den nye måde at undervise på, mens andre ikke kunne overskue noget nyt i denne corona-tid.
I kan læse et uddrag af historien her:
Puedes continuar la historia? Año 1873 estamos aquí reunidos los cinco…Aquí, en esta isla triste, desgraciados y abatidos.Estamos en la isla de Annabon en el Golfo de Guinea, al Oeste de Africa.Estamos aquí: El General Jose de la Gandara y Navaro, gobernador de Santo Domino. Henrich Richter, un mercante danés. Pero también se encuentra un hombre misterioso, una mujer y un mono parlante…. El hombre, que se llama José, lleva un parche sobre el ojo y parece un pirata. La mujer, que se llama Dominique, tiene el pelo largo y negro y es muy bonita.
Hvis I har lyst til at læse hele elevernes historie kan I læse den her