LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookOrdblind?
Har du svært ved at læse og stave?
Måske er du ordblind, men vi kan hjælpe dig.
Du kan få en gratis test - den tager under 30 minutter. Så ved du, om du er ordblind.
Gratis undervisning for ordblinde
Du kan få gratis ordblindeundervisning i dansk, engelsk og matematik. I alle fag lærer du at bruge digitale hjælpeværktøjer. Du får smarte digitale genveje og apps på din mobil eller din computer, som gør hverdagen som ordblind lettere.
Længere nede på siden kan du se alle vores ordblindehold. Og se filmen om vores ordblindeundervisning.
Vil du læse mere om ordblindhed, så klik her: Gratis hjælp til ordblinde
Kontakt
Kontakt os på 49260288 eller mail: [email protected] hvis du vil høre nærmere eller tilmelde dig et hold.
Hos LOF har vi stor forståelse for de udfordringer, som ordblinde slås med til daglig. Imidlertid mener vi ikke, at ordblindhed nødvendigvis skal være en hindring for, at du kan uddanne dig eller skærpe dine evner. Derfor har vi kursushold specielt rettet mod ordblinde, der ønsker at blive bedre til engelsk, dansk, matematik og IT. Vores dygtige undervisere har stor erfaring med at hjælpe kursister med læse- og skrivevanskeligheder, så du altid bliver mødt respektfuldt og i øjenhøjde, uanset dit faglige niveau eller udgangspunkt.
Langt de fleste ordblinde oplever, at de bliver bedre til at læse og skrive, når de får specialtilrettelagt undervisning. Selvom det ofte er medfødt, er der nemlig ingen forbindelse mellem ordblindhed og intelligensniveau. Er du ordblind, er der med andre ord intet i vejen for, at du kan komme til at fungere i samfundet på lige fod med alle andre, så længe du blot har adgang til den nødvendige støtte og hjælp.
Vores ordblindekurser i dansk, engelsk og IT er gratis for alle ordblinde, der ønsker at deltage. Du behøver ingen andre særlige forudsætninger for at kunne være med, så længe du blot har lyst til at lære i et åbent miljø, hvor alle giver plads til hinanden. Vores hold er måske nok små, men rummeligheden er stor.
Hvis du er i tvivl om, om du er ordblind
Selvom du har læse- og skrivevanskeligheder, er du ikke nødvendigvis ordblind. Derfor kan det også være svært for dig at vide, om du er ordblind eller ej, hvis du aldrig er blevet testet. Imidlertid er der en række indikatorer, som kan tyde på ordblindhed, som for eksempel:
Ofte varierer det desuden, hvor omfattende ordblindhed er hos den enkelte. Du kan for eksempel sagtens være ordblind, selvom du kun har problemer med at skrive, hvis du kun har svært ved at læse eller hvis du har udfordringer ved begge dele. Der er flere forskellige steder i landet, hvor du kan blive testet for ordblindhed, ligesom du også kan prøve kræfter med en test på internettet for at få et fingerpeg.
Danskundervisning for ordblinde
Er du ordblind og vil du gerne blive bedre til at skrive og læse på dansk? Så er vores danskundervisning et rigtig godt sted at starte. Vi tager udgangspunkt i dit individuelle niveau, så du kan komme godt fra start og forbedre dine evner inden for skriftligt og mundtligt dansk samt grammatik. Undervisningen er rettet specielt mod dig, der har læse- og skrivevanskeligheder, og du behøver derfor ikke frygte, at du ikke kan være med – vi garanterer et hensynsfuldt og inkluderende undervisningsmiljø.
På vores dansk for ordblindehold bliver du desuden også introduceret for IT, som kan være en hjælp i hverdagen for dig, hvis du har problemet at læse eller skrive dansk.
Engelskundervisning til ordblinde
I det globaliserede samfund kan det være svært at få foden indenfor, hvis man har problemer med at gøre sig forståelig på engelsk. Derfor tilbyder vi hos LOF også engelskundervisning specielt rettet mod ordblinde. Kurset er gratis at deltage i, hvis du i forvejen er tilmeldt et andet ordblindekursus hos os. Engelskundervisningen er ikke kun fagundervisning, men også ment som en hjælp til ordblinde, der som konsekvens af deres læringsudfordringer ikke er i stand til at følge voksenundervisning på et normalt niveau.
I engelskundervisningen for ordblinde arbejder vi på at forbedre dit niveau inden for både skriftligt og mundtligt engelsk samt din grammatikforståelse.
IT-undervisning til ordblinde
Hvis du har svært ved at læse eller skrive, kan det være en udfordring at bruge computere og andre elektroniske enheder i hverdagen – dels kan det for eksempel være vanskeligt at læse menutekster eller skrive på tastaturer, dels kan det være svært at finde rundt i de forskellige it-hjælpemidler, der findes til ordblinde. Derfor tilbyder vi ordblindeundervisning i IT, så du kan blive bedre til at bruge smartphones, tablets og computere til daglig. Kurset er gratis at deltage i, hvis du i forvejen er tilmeldt et andet ordblindekursus hos os.
Er du erhvervsleder, kan du desuden også os for at høre mere om muligheden for at få oprettet et ordblindehold på din arbejdsplads, hvis dine medarbejdere har brug for specialrettet undervisning. Er du privatperson og har andre spørgsmål omkring vores undervisning eller hold, er du naturligvis også velkommen til at ringe eller skrive til os. Hos LOF står vi altid klar til at hjælpe dig, uanset hvad du har brug for.