Foto: Bente Hoffmann
  • Bente Hoffmann

    Guide/turistfører

    Bente Hoffmann er certificeret guide (turistfører) og cand.phil. i dansk. Hun har på den ene eller den anden måde altid arbejdet med formidling, og det er nu som altid de gode historier, der driver værket. Fortællinger, gerne med et twist, og den gode fælles oplevelse er blevet Bentes mærkesag, og hun har nu egen virksomhed, Slow Tours Copenhagen, som tilbyder byvandringer uden hastværk. På byvandring med Bente får du ”som turist i egen by” det meste med, hvad angår historie, byudvikling, kunst og kultur. Hør Bente fortælle om sine ture her

Byvandring: Assistens Kirkegård - de dødes by 2200 København N

Fortællinger om kende og ukendte skæbner på Nørrebros berømte kirkegård

Engang lå Assistens Kirkegård på landet udenfor København. Men i dag er den gamle kirkegård et grønt åndehul midt på Nørrebro, og den bliver flittigt brugt af folk fra nær og fjern, der nyder kirkegårdsparken med de mere end 260 års danske kulturhistorie.

Kom med på en guidet tur her i de dødes by i byen, og få nogle af fortællingerne om kendisser fra fortid og nutid – og om dem, som ingen kender.
Hør om balladen, da Søren Kirkegaard blev begravet, for selvfølgelig skal vi en tur forbi både hans og H.C. Andersens grave, kirkegårdens mest besøgte.
Få historien om Danmarks første stuntkvinde, om en berømt julesang og om H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen.
Og gys når du hører om den unge, skindøde kvindes skæbne eller om den kyniske seriemorder.
Undervejs besøger vi også grave fra de seneste årtier, fx for Dan Turèll, Natasja Saad og Master Fatman, og hører desuden om kirkegårdens egen historie.
Assistens Kirkegård er fuld af gode historier, kom med og hør et broget udvalg af dem.
 
LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: oplevdanmark

Praktisk info

Mødested: https://goo.gl/maps/78RzVKUwgbz7edph8
Byvandringen egner sig ikke for gangbesværede.
Vi går ca. 2 km og slutter ved udgangen på Jagtvej (overfor Jægersborggade)

Se retningslinjer vedr. Covid-19 her lofkurser.dk/covid-19

Desuden bruger vi et whisper-lydsystem med høretelefoner, så det er let at holde afstand og alligevel kunne høre alt. Du kan benytte dine egne høretelefoner (med minjack-stik) eller låne et par.
Alt udstyr bliver afsprittet mellem brug. Se her https://lofkurser.dk/nyheder/nyheder-2021/byvandringer-med-god-lyd
Nummer
23111 - Byvandring: Assistens Kirkegård - de dødes by 2200 København N
Første mødegang
tirsdag den 29.03.22 kl. 17:00 - 18:30
Undervisere
Adresse

Assistens Kirkegård, Kapelvej 26, 2200 København N

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 150,00
tirsdag den 29.03.22

Kl. 17:00 - 18:30

Bente Hoffmann

Kapelvej 26, 2200 (indgangen til Poppelalleèn )

Se på kort