LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookElsker du pizza og vil du lære hvordan du selv kan skabe den autentiske smag af Italien?
Så kom med på dette kursus, hvor pizzaiolo Michele deler ud af sin viden (på engelsk) om den ægte napolitanske pizza. Du får selv fingrene i dejen og nyder godt af Michele’s 25 års erfaring med pizzabagningens ædle kunst, når du afprøver teknikkerne.
Kurset starter med det vigtigste, nemlig bunden, hvor ingredienserne er enkle, men skal være i det rigtige forhold og æltes til den rigtige konsistens. Derefter laver vi en sovs, som smager af italienske tomater og vælger det fyld vi ønsker, inden pizzaen bages ved den temperatur, som skaber den rigtige sprødhed.
Underviseren sørger for de rigtige råvarer og viser dig hvordan du får frembragt en ægte napolitansk pizza.
Tag vennerne med og giv dig selv den gave, at I er flere, der kan lave ægte pizza, når der skal noget lækkert på bordet. Tilmeld jer senest en uge før, så der kan blive købt ind til alle deltagere.
Undervisningen foregår på engelsk (eller italiensk, hvis du ønsker det).
Kursusdagen slutter af med, at vi spiser sammen og lærer af vores forsøg.
Der vil ud over kursusgebyret blive opkrævet 100 kr. til råvarer. Dette vil blive betalt direkte til underviseren.
Medbring beholder til pizza-dej til næste dag, viskestykke, karklud og forklæde – og buon appetito!
Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød