• Lars Høgh-Hansen

    Lars Høgh-Hansen har siden han var i starten af 20’erne været kogemand til fester, julefrokoster, receptioner, vinsmagninger og andre festlige begivenheder.
    Baggrunden for dette er en barndom og ungdom hvor han ofte var en del af madlavningen både i hjemmet og på sin mors arbejde som kok på en nordjysk kro.
    Interessen for madlavning er siden blevet forfinet gennem en række madlavningskurser i både Danmark og i udlandet.

    For fire år siden tog han springet sammen med sin hustru og åbnede en café og restaurant i centrum af Frederikssund. Denne er nu solgt, og ved siden af sin hovedbeskæftigelse underviser han på madlavningskurser i Nordsjælland.
    Interessen for mad og madlavning spænder vidt fra traditionel dansk mad til udenlandske retter fra forskellige af verdens lande og verdensdele.

    Interessen går også over bagning af både brød og kager. Gennem arbejdet i deres café og restaurant udviklede Lars en stor interesse for både brød, kager og mad, som tager hensyn til forskellige allergener – ikke mindst muligheder for gluten- og laktosefri mad og bagværk.

    Lars er 60 år og bor sammen med sin hustru Vivi i Frederikssund.

    Når du bliver undervist af Lars, kan du forvente en rar stemning og masser af inspiration til både nye og velkendte retter.

    Hvis du har spørgsmål til kursets indhold, kan Lars kontaktes på mobil 29 70 01 48

Damefrokosten

Lækre retter på frokostbordet

Ny inspiration til en sammensat madoplevelse af små kolde og varme retter. På 5 timer en lørdag fra kl. 9.00 til 14.00 laver vi sammen en damefrokost, hvor vi leger med smage og indhold, og alle (køn) er velkomne.
Her vil være nye variationer af traditionelle frokostretter, smagfulde salater, etniske madoplevelser fra forskellige steder i verdenen og ikke mindst lidt lækker dessert og måske sødt til kaffen/theen.

Fokus vil være at skabe en frisk, lækker og let frokost hvor vi
inspirerer både øjne, næse og smagsløgene. En damefrokost skal rumme valgmuligheder for både den sultne og den letspisende uden at du/I går fra bordet efter at have spist for meget eller for lidt. En damefrokost skal bestå af mange små valgmuligheder, hvor der kan vælges til eller fra,

Har du lyst til at blive inspireret til næste gang du skal have besøg til frokost, så kom med til denne lørdag.

Tilmeld dig senest en uge før, så der kan blive købt ind til alle deltagere.

Praktisk info

Nyd en ægte damefrokost, som I har lavet sammen med underviseren og få ny inspiration med hjem.

Ud over kursusgebyr vil der blive opkrævet 150 kr. til råvarer og 35 kr. til drikkevarer der passer til frokosten. Dette vil blive betalt direkte til underviseren.

Medbring beholder til eventuelle rester, viskestykke, karklud og forklæde – og god appetit!


Nummer
43473 - Damefrokosten
Første mødegang
lørdag den 08.03.25 kl. 09:00 - 14:20
Undervisere
Adresse

Magleblik skolen, Sportsvej 15, indg 6 lok 38, 3300 Frederiksværk

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 500,00
lørdag den 08.03.25

Kl. 09:00 - 14:20

Lars Høgh-Hansen

Sportsvej 15, indg 6 lok 38, 3300 (Skolekøkken)

Se på kort