Foto: Bente Hoffmann
  • Bente Hoffmann

    Guide/turistfører

    Bente Hoffmann er certificeret guide (turistfører) og cand.phil. i dansk. Hun har på den ene eller den anden måde altid arbejdet med formidling, og det er nu som altid de gode historier, der driver værket. Fortællinger, gerne med et twist, og den gode fælles oplevelse er blevet Bentes mærkesag, og hun har nu egen virksomhed, Slow Tours Copenhagen, som tilbyder byvandringer uden hastværk. På byvandring med Bente får du ”som turist i egen by” det meste med, hvad angår historie, byudvikling, kunst og kultur. Hør Bente fortælle om sine ture HER

Byvandring: Langs havnen - Københavns forvandling

Københavns moderne byudviklling

København er mere end én gang blevet udråbt til at være en af verdens bedste byer at leve i. Det er ikke mindst fokusset på plads til mennesker og cykelkultur, som udløser æren. Men hvordan er det gået til, at den danske hovedstad, som i 1990’erne var en kedelig og nedslidt by på fallittens rand, er blevet så populær?

Denne byvandring tager dig med på en tur langs Københavns Havn og prøver at give svaret, mens vi kigger på byens forvandling gennem de seneste ca. 30 år. Og på nogle af sporene af det ældre København.

Vi mødes ved et af de nyeste skud på Københavns byudvikling, Postbyen. På turen ser vi også på klimatilpasset byrum og badezone, på cykelstier og -bro, men også på BLOX, den blågrønne bygning på kajkanten, som ikke alle holder af. Og Den Sorte Diamant, som nu har ligget og glimtet ved havnen i 25 år.

Sporene fra dengang København var en travl havneby, er stadig synlige. Men de gamle pakhuse har fået nye funktioner, og de har også været inspiration, dog med et tvist, for noget af havneområdets nye, bæredygtige boligbyggeri. Turen slutter ved Broens Gadekøkken, med kig til endnu et nyt kapitel i Københavns forvandling: Papirøen.

HISTORIEFORTÆLLING LIGE HVOR DET SKETE
På en byvandring med Bente Hoffmann er de gode historier i centrum. Mens man roligt bevæger sig rundt i byen, hører man om begivenheder, mennesker og de bygningsværker man går forbi. Det er kultur- og historieformidling for alle sanser. Kom alene eller inviter familie eller venner med til en fælles oplevelse.

LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: oplevdanmark

Praktisk info

Mødested: Ved Postbyen, på Bernstorffsgade overfor Polititorvet, 1577 Købehavn K

Nærmeste adresse: Bernstorffsgade 40 https://maps.app.goo.gl/yRds8YPTyyb2Tu2n7

Byvandringen egner sig ikke for gangbesværede.
Vi går ca 3 km og slutter ved Broens Gadekøkken (Strandgade 108).

På nogle ture benytter vi et whisper-lydsystem med høretelefoner. Du kan benytte dine egne høretelefoner (med jack-stik) eller låne et par.
Nummer
43122 - Byvandring: Langs havnen - Københavns forvandling
Første mødegang
tirsdag den 22.04.25 kl. 16:30 - 18:30
Undervisere
Adresse

Bernstorffsgade 40, Bernstorffsgade 40 , 1577 København V

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 175,00
tirsdag den 22.04.25

Kl. 16:30 - 18:30

Bente Hoffmann

Bernstorffsgade 40 , 1577 (Ved Postbyen overfor Polititorvet )

Se på kort