Foto: Bente Hoffmann
  • Bente Hoffmann

    Guide/turistfører

    Bente Hoffmann er certificeret guide (turistfører) og cand.phil. i dansk. Hun har på den ene eller den anden måde altid arbejdet med formidling, og det er nu som altid de gode historier, der driver værket. Fortællinger, gerne med et twist, og den gode fælles oplevelse er blevet Bentes mærkesag, og hun har nu egen virksomhed, Slow Tours Copenhagen, som tilbyder byvandringer uden hastværk. På byvandring med Bente får du ”som turist i egen by” det meste med, hvad angår historie, byudvikling, kunst og kultur. Hør Bente fortælle om sine ture HER

Byvandring: Nordvest - en bydel i forvandling

En del af Copenhagen in Common – København som UNESCO Verdensarkitekturhovedstad 2023.
Besøg Københavns Nordvest kvarter - fortid og fremtid.
Københavns Nordvestkvarter er et interessant bekendtskab. Gå med på en både historisk og aktuel byvandring, og få historien om landsbymarker, der blev til et velplanlagt, arkitekttegnet boligkvarter til byens arbejdere og et selvgroet industrikvarter – og hør, hvad der videre skete i NV.
Vi starter ved Nordvests mest imponerende og ikoniske bygningsværk, Grundtvigs Kirke, bygget af 5 millioner håndslebne mursten og med kirkestole, som blev en klassiker i moderne dansk møbeldesign.
Turen fortsætter gennem Københavns yngste kirkegård, Bispebjerg, og ud i et af de NV-områder, som i disse år skifter ham gennem en storstilet områdefornyelse. Oplev Nordens største gadegalleri med 2.000 kvadratmeter kunst fordelt på 16 husgavle og biblioteket, der ligner en stak gyldne bøger.
Rentemestervejs gamle industribygninger har fået nyt liv med både caféer, kreative beboere og demokratigarage.
Og på Dortheavej støder vi på Bjarke Ingels Groups lyse og åbne almennyttige boligbyggeri.  

Flere ture med Bente Hoffmann HER  

Der kommer løbende ny besøg og byvandringer til vores aktuelle oplevelseskatalog - se det hele HER

LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: oplevdanmark

Praktisk info

Mødested: Grundtvigs Kirke, På Bjerget 14B, 2400 København NV
https://goo.gl/maps/AVZymyu4vWwfdf7V8
Turen der tager ca 2 tmer egner sig ikke for gangbesværede. Vi går ca. 3,5 km og slutter ved Dortheavej/Frederiksborgvej.

Se retningslinjer vedr. Covid-19 her lofkurser.dk/covid-19

Desuden kan vi benytte et whisper-lydsystem med høretelefoner, så det er let at holde afstand og alligevel kunne høre alt. Du kan benytte dine egne høretelefoner (med jack-stik) eller låne et par.
Alt udstyr bliver afsprittet mellem brug.




Nummer
33127 - Byvandring: Nordvest - en bydel i forvandling
Første mødegang
torsdag den 09.11.23 kl. 15:30 - 17:30
Undervisere
Adresse

Grundtvigs Kirke, På Bjerget 14 B, 2400 København NV

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 175,00
torsdag den 09.11.23

Kl. 15:30 - 17:30

Bente Hoffmann

På Bjerget 14 B, 2400 (Foran Kirken)

Se på kort