Aktuel kunst - lørdage
Besøg museer og samlinger med Birgitte Zacho
Besøg aktuelle kunstudstillinger med Birgitte Zacho
Alle besøg er lørdage og kl. 14.30
1. Lørdag d. 6. september
Janus la Cour. Stilhed.
Nivaagaards Malerisamling. Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå
Janus la Cour (1837-1909) malede konsekvent naturens landskaber, helt tyste, uden mennesker og uden spor af modernitet. Med en næsten geologisk fascination zoomer han ofte ind på udvalgte detaljer som en sten eller en klippe, mens han retter blikket ned imod jorden. Udstillingen sammenstiller hans værker med udvalgte malerier af Per Kirkeby.
2. Lørdag d. 20. september
venSKABER.
Sophienholm. Nybrovej 401. 2800 Kgs Lyngby
Sophienholm gemmer på en fascinerende historie, der nu udforskes i en udstilling der forbinder personlige værker fra den danske guldalder med samtidskunst fra i dag. Fokus er på husets tidligere beboer, forfatteren og værtinden Friederike Brun (1765-1835), som med sine saloner, rejser og kunstnerstambøger skabte en ny kultur præget af venskab og kunstneriske netværk.
3. Lørdag d. 4. oktober
Plantefeber.
Ordrupgaard. Vilvordevej 110. 2920 Charlottenlund. Udstillingen viser, hvordan de dengang så eksotiske og fremmede planter i 1800-tallet gjorde deres indtog i de danske hjem. Stueplanterne optræder i rigt mål i 1800-tallets malerier. Mange af disse planter har været flyttet over store afstande, som en del af de massive planteflytninger, der tog fart i 1600-tallet, og som forvandlede flere kontinenters flora og fauna.
4. Lørdag d. 25. oktober
København-Berlin: Portalen til verden.
Nikolaj Kunsthal. Nikolaj Plads 10. 1067 København K. Gruppeudstillingen zoomer ind på den gyldne æra i Berlin, fra 00’erne op gennem 10’erne og frem til i dag. Udstillingen fokuserer særligt på kunstscenen og de billedkunstnere fra København, som blev tiltrukket af Berlins internationale profil og de store prægnante potentialer i mødet med andre kunstprofessionelle fra hele verden.
5. Lørdag d. 8. november
Når vi døde vågner.
Gammel Strand. Gammel Strand 48. 1202 København K.
I 2025 fylder Gammel Strand 200 år og det markeres med en omfattende gruppeudstilling, der under titlen Når vi døde vågner, vender vrangen ud på kunsthallens arkiv og vækker Gammel Strands bidrag til den danske kunstscene til live. Udstillingen præsenterer en tour de force gennem 200 års dansk kunsthistorie.
Praktisk info
Entré til museet er ikke inkl. i prisen. Der er gruppe- og pensionistrabat hvor muligt. Med årskort kommer du gratis ind.