LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookDen israelsk-britiske kogebogsforfatter Yotam Ottolenghi er braget ind på den internationale kokke-scene med over 10 millioner solgte kogebøger. Succesen skyldes, at det er lykkedes ham at genopfinde middelhavskøkkenet med nye sammensætninger, som ikke går på kompromis med smagen.
På dette kursus afprøver vi nogle af de spændende opskrifter, som Ottolenghi har udviklet. Du får selv mulighed for at undersøge og smage på nogle af succes-opskrifterne med hjælp fra underviser Jacob Hasle Nielsen, som er velbevandret i Ottolenghi’s tanker og teknikker i det nye middelhavskøkken.
Invester en lørdag formiddag og få nye retter fra den pulserende madscene på repertoiret.
Tilmelding senest en uge før, så der kan blive købt ind til alle deltagere.
Kursusdagen slutter af med, at vi spiser sammen og lærer af vores forsøg.
Der vil ud over kursusgebyret blive opkrævet 150 kr. til råvarer. Dette vil blive betalt direkte til underviseren.
Medbring beholder til eventuelle rester, viskestykke, karklud og forklæde – og mod på at blive inspireret!
Rungsted Skole, Østre Stationsvej 1 A, 2960 Rungsted Kyst