LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookAccordionist og musiklærer
Buzor Nenic er uddannet accordeonist og musiklærer fra Malmø Musikkonservatorium.
Buzor er vokset op i Helsingør og begyndte at spille som 4-årig. Hans
spillelærer var faderen, Nikolaje Nika, kendt musiker fra Banat i Serbien, nær
den rumænske grænse. Familien har en 300-årig tradition for at spille folkemusik
og sigøjnermusik.
Allerede som 10-årig vandt Buzor DAU's (Dansk Accordion Union)
musikkonkurrence og fik en ekstra talentpris. Gennem tiden har han udmærket sig ved flere internationale konkurrencer.
Buzors musikalske virke spænder vidt, og han har spillet sammen med
en lang række musikere i Danmark og udlandet.
Se mere på www.buzornenic.dk
Klassisk, rytmisk musik med becifringer. Undervisning for begyndere og for øvede.
Der lægges vægt på nodelære,
frasering, hørelære, rytme og musikforståelse. Undervisning og repertoire
tilrettelægges i samråd med den enkelte elev, så alle får den undervisning, der
forventes og ønskes.
TILMELDING
Kontakt Buzor Nenic på telefonnummer på tlf. 20913165 for at aftale tidspunkt for undervisningen indenfor nedenstående tidsintervaller - du kan starte når du har lyst.
UNDERVISNING PÅ SMÅ HOLD
Undervisningen tilrettelægges på små hold 10 gange á 25 minutter pr. deltager.
Undervisningen er for voksne, men børn fra 7 år kan deltage.
LØBENDE OPTAG
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du
tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for
de mødegange der er tilbage på holdet.
Rungsted Skole, Østre Stationsvej 1 A, 2960 Rungsted Kyst