Gå med: Raadvads historie og Fruen på Raadvads knivfabrik
En oplevelsesorienteret vandring i det smukke naturområde.
Raadvad er et ud af en række tidlige industrianlæg, der
blev anlagt langs Mølleåen nord for København, hvor man udnyttede åens vand
som kraftkilde. Området kaldes ofte for den danske industris vugge.
Raadvad by ligger
usædvanligt smukt ved Dyrehavens nordv estlige hjørne. Den isolerede
beliggenhed var med til at gøre Raadvad by til et lille samfund med værksteder,
boliger, skole og kro. I 1986 blev knivfabrikken gennemgribende restaureret og
indrettet til et center for bevaring af gamle håndværk. Raadvad by’s bygninger
er fredet.
Vores guide er oldebarn til den tidligere Frue på Raadvad knivfabrik,
Marie Brincker, og Raadvad knivfabriks daværende direktør, Gustav Brincker. Brinckerne
var driftige forretningsfolk, der kom til Danmark i 1800-tallet fra Tyskland.
De købte bl.a. Raadvad knivfabrik.
Som barn fik vores guide mange personlige historier om Raadvad knivfabrik fortalt af oldemor Marie Brincker - en
karismatisk og stærk personlighed med et meget smittende højt humør. Udover
rollen som Fruen på Raadvad knivfabrik var Marie Brincker stolt af at have
været en af Københavns først danselærerinder, indenfor det der dengang var
kendt som ”moderne dans” - bl.a. vals og two-step. Vores guide mener at have
arvet sin store interesse for dans og musik fra sin oldemor.
Gustav og Marie
Brincker byggede arbejderboligerne til Raadvad knivfabriks arbejdere, der før
1912 boede i telte i den del af Dyrehaven, der ligger op til Raadvad by (efter
Eremitageslottet mod nord). Vi hører om Raadvad by og knivfabriks lange
historie og nyder Raadvad by’s ualmindeligt smukkes natur, ser kunstnerkollektivet
og naturskolen, der begge i dag har til huse i det der engang var Raadvad
knivfabrik.
Vi går en tur rundt i området - bl.a langs Mølleåen og op til
Eremitageslottet, og tilbage til Raadvad by igen. Vi slutter ved Raadvad Kro
hvor der er mulighed fore at få en kop kaffe og et stykke kage (ikke inkluderet
i turprisen).
Turen er også velegnet til folk der går langsomt.
LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark.
Du kan se dem ved at klikke her:
oplevdanmark
Praktisk info
HUSK madpakken, drikkevand, gode vandresko og kikkert.
Vi går 5-6 km i roligt tempo, men afpasser distancen efter den fremmødte gruppe, interesser og spørgsmål. Vi stopper op når der er noget at se på.
Parkeringspladser forfindes
Offentlig transport via Lyngby St. Buslinjerne 182 og 183 stopper ca 3 km fra Raadvad by.
Frokost eller kaffe
http://www.raadvadkro.dk/