Det skal være trygt at gå i aftenskolen

Det skal være trygt at gå i aftenskolen

Læs her hvad LOF gør for, at det er trygt for dig at gå i aftenskolen.

28. oktober 2020

- Vi er meget optagede af, at så mange som overhovedet muligt kan røre sig at komme ud og få kulturoplevelser, at folkeoplysningen fortsætter.
Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen den 23. oktober. Og sådan har vi det også i LOF. 

Du kan derfor fortsat gå til undervisning i LOF. Vi glæder os som altid til at byde dig velkommen til et trygt fællesskab. Vi er i fuld gang med at tilrettelægge vores aktiviteter,  så vi kan overholde de nye retningslinjer. 

Forsamlingsforbud på 10 personer
Vi må fremover kun være 10 på vores hold - inklusiv underviseren. Vi arbejder derfor på at finde individuelle, kreative løsninger, så vi fortsat har et tilbud om undervisning til alle. Det lykkes dog kun, hvis deltagerne bakker op. Vi håber derfor, at du vil være forstående og fleksibel, hvis du bliver bedt om at møde på et andet tidspunkt, eller om at være en del af et delt hold, så du ikke møder helt de samme kursister, som du plejer. Vi beder også om forståelse for, at undervisningen i enkelte tilfælde gennemføres online. 

Vi må være 500 mennesker til større arrangementer, hvor alle deltagerne sidder med ansigterne i samme retning. Derudover sørger vi for, at der er 4 kvadratmeter per person. Ved stillesiddende undervisning sikrer vi, at der er 2 kvadratmeter per person.   

Mundbind
Fra torsdag den 29. oktober er der krav om, at alle skal bære mundbind, når de bevæger sig ind på offentlige institutioner. Det vil sige biblioteker, kulturhuse, skoler, spillesteder og lignende. Du skal altså have et mundbind på, hvis dit undervisningslokale for eksempel ligger på en folkeskole. Når du har sat dig på din plads, kan du tage mundbindet af. 

Fællesskab
Det er vigtigt, at vi er fælles om at sikre, at alle kan være trygge ved aftenskolens undervisning. Udover de mindre hold og kravet om mundbind fortsætter vi naturligvis med de sikkerhedsforanstaltninger, vi allerede har indført. Vi sørger for adgang til håndsprit, udluftning og rengøring. Vi beder også vores deltagere hjælpe til ved at huske at hoste i ærmet, medbringe håndsprit og holde afstand - også ved ind-og udgang, kaffeautomaten og køen til toilettet. 

Vi glæder os til at se dig i LOF. 

Silvia Gilli nomineret som Årets Underviser ved Aftenskolernes Pris

  • 31. oktober 2019 - Kunne du tænke dig at gå til italiensk med en af Danmarks allerbedste undervisere? Vi er så glade for at kunne offentliggøre at vores italie...

Snak med underviser Silvia Gilli om fjernundervisning i Corona-tiden

  • 8. april 2020 - Vi har sat italiensk underviser Silvia Gilli stævne til en snak om, hvordan det er at være underviser på distancen.

Online undervisning i accordeon, harmonika og klaver

  • 8. april 2020 - Buzor Nenic underviser under coronakrisen sine elever online, så alle elever kan fortsætte undervisningen - næste som normalt.

Motion

Kursus

NYT hold: Fra gang til løb

Dette hold er for borgere på 70 år og opefter, som føler sig afskåret fra at deltage i det aktive liv de plejer, grundet nervøsitet for corona. På dette gå/løbehold ligger fokus på præstationsfremme.

Læs mere her