Banksy: Girl with balloon (South Bank version)
  • Peter Kær

    Cand.mag. i kunsthistorie

    Peter Kær underviser i kunstforståelse og arrangerer kunstcaféer og museumsomvisninger. Fungerer derudover som moderator og igangsætter. Er vært på forskellige tv-programmer om kunst og historieformidling på DR K og har i en årrække arbejdet for DR og TV2 som vært, journalist og tilrettelægger.

Peter Kær: Verdens dyreste malerier - hvorfor?

Vi ser på ca. 20 af dem og udfordrer kunsten at opleve kunst

Peter Kær vender pris-sedlerne på kunsten og gennemgår de dyreste malerier og de mekanismer, der er i spil, når kunsten bliver værdisat.

Vi kommer bl.a. forbi nogen på alle måder helt forrygende malerier af Picasso, Gustav Klimt, Rembrandt og Jackson Pollock, og vi skal samme lejlighed se på, hvordan kunsten faktisk har flyttet grænser, udfordret vores forestillinger om kunst og vores måde at reflektere over livet på.

For kan og skal man overhovedet prissætte kunst? 
Er  idéen/meningen med kunst da ikke grundlæggende, at vi via kunsten og helt uden betaling gives mulighed for at se og opleve os selv som mennesker i en større og meningsfyldt sammenhæng?

Tag med på en tour de force gennem en række kendte hovedværker, der tages under kyndig, kærlig og kunstnerisk/kreativ behandling.

NB Har du et favorit kunstværk som giver mening for dig lige her og lige nu? så send et foto (eller et link) til [email protected] med en lille kommentar om hvorfor DU finder billedet værdifuldt.
Så ser vi sammen på nogen af dem og deler denne aften vores oplevelse af kunst og værdi med hinanden.

Praktisk info

Tilbud om fællesspisning 
Toldkammerets café Spisekammeret tilbyder fællesspisning kl. 18. (Mødetid kl. 17.45) Der er forudgående tilmelding og prisen er 85 kr.
Se den aktuelle spiseseddel og meld dig til her
Toldkammeret - Kulturværftet & Toldkammeret (kuto.dk)
Nummer
30013 - Peter Kær: Verdens dyreste malerier - hvorfor?
Første mødegang
tirsdag den 28.03.23 kl. 19:00 - 21:00
Undervisere
Adresse

Toldkammeret, Havnepladsen 1, 3000 Helsingør

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 150,00
tirsdag den 28.03.23

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

Havnepladsen 1, 3000 (Store sal)

Se på kort