LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på Facebook Guide/turistfører
Bente Hoffmann er certificeret guide (turistfører) og cand.phil. i dansk. Hun har på den ene eller den anden måde altid arbejdet med formidling, og det er nu som altid de gode historier, der driver værket. Fortællinger, gerne med et twist, og den gode fælles oplevelse er blevet Bentes mærkesag, og hun har nu egen virksomhed, Slow Tours Copenhagen, som tilbyder byvandringer uden hastværk. På byvandring med Bente får du ”som turist i egen by” det meste med, hvad angår historie, byudvikling, kunst og kultur. Hør Bente fortælle om sine ture HER
København er mere end én gang blevet udråbt til at være en af verdens bedste byer at leve i. Det er ikke mindst fokusset på plads til mennesker og cykelkultur, som udløser æren. Men hvordan er det gået til, at den danske hovedstad, som i 1990’erne var en kedelig og nedslidt by på fallittens rand, er blevet så populær?
Denne byvandring tager dig med på en tur langs Københavns Havn og prøver at give svaret, mens vi kigger på byens forvandling gennem de seneste ca. 30 år. Og på nogle af sporene af det ældre København.
Vi mødes ved et af de nyeste skud på Københavns byudvikling, Postbyen. På turen ser vi også på klimatilpasset byrum og badezone, på cykelstier og -bro, men også på BLOX, den blågrønne bygning på kajkanten, som ikke alle holder af. Og Den Sorte Diamant, som nu har ligget og glimtet ved havnen i 25 år.
Sporene fra dengang København var en travl havneby, er
stadig synlige. Men de gamle pakhuse har fået nye funktioner, og de har også været
inspiration, dog med et tvist, for noget af havneområdets nye, bæredygtige boligbyggeri.
Turen slutter ved Broens Gadekøkken, med kig til endnu et nyt kapitel i
Københavns forvandling: Papirøen.
Flere ture med Bente Hoffmann
Bente Hoffmann | LOF kurser
Bernstorffsgade 40,
Kl. 10:00 - 12:00
Bente Hoffmann