LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookCand. mag i fransk og datalingvistik,
FVU- og OBU lærer
I Lenis undervisning arbejdes der med sprogets finesser, grammatik, etymologi og kultur individuelt og i grupper. Der er en afslappet atmosfære, hvor alle skal have det rart for at kunne udvikle og styrke sprogindlæring.
DANSK ER SVÆRT
Vil du blive bedre til at læse, stave og skrive dansk?
Så kan du tilmelde dig et gratis FVU-dansk kursus.
HVAD ER FVU-DANSK
FVU-dansk er gratis undervisning for tosprogede, som kan tale, forstå og læse lidt eller meget dansk. Til FVU-dansk bliver du bedre til at læse og skrive tekster. Og bedre til at tale og forstå dansk. Noget du blandt andet kan bruge i dit job og til din uddannelse. Undervisningen er gratis.
FVU-dansk består af 4 trin (trin 1 til 4) og et kursus er på 30 til 60 timer. Når et kursus er færdigt, kan man gå til en trinprøve, hvis man ønsker det. Består man trinprøven, rykker man et dansk trin op. Ønsker man ikke at gå til trinprøve kan man blive vurderet af ens underviser, så man kan rykke et dansk trin op.
TILMELDNING
Du skal være fyldt 18 år. Inden du begynder til FVU-dansk, skal vi være sikre på, at FVU-dansk er det rette tilbud. Udfyld her og vi kontakter dig.
HVOR FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Vi har undervisning i hele Nordsjælland (se længere nede på siden). Så du finder os i Helsingør, Hillerød, Nivå, Kokkedal, Frederiksværk, Hellerup og Farum.
Vi har veludstyrede lokaler med gratis wi-fi. Og der er også mulighed for at lave gratis kaffe/te de fleste steder.
HVORNÅR ER DER UNDERVISNING
Der er undervisning en eller flere gange om ugen.
Du kan gå til undervisning om formiddagen, eftermiddagen og aftenen. En eller flere gange om ugen eller hver 14. dag. Vi har undervisning mandag til lørdag i hele Nordsjælland.
HVAD LÆRER DU TIL FVU-DANSK
Trin 1: Vi læser og skriver enkle korte tekster. Og arbejder med basis grammatik.
Trin 2: Vi læser og skriver længere tekster med udgangspunkt i din hverdag. Bruger digitale værktøjer i undervisningen.
Trin 3: Vi læser mere krævende tekster og skriver længere og argumenterende tekster.
Trin 4: Vi læser og skriver mere avancerede tekster og fremlægger faglige problemstillinger.
TRINPRØVE I FVU-DANSK
Vi afholder trinprøver 4 gange om året. Det er gratis at gå til trinprøve. Trinprøverne afholdes Ønsker du ikke at gå til trinprøve, skal din lærer vurdere, om du er klar til at rykke op på næste trin.
HVAD KAN DU BRUGE EN TRINPRØVE TIL
En bestået trinprøve giver adgang til:
• Bestået trinprøve 3 kan bruges til at søge om permanent opholdstilladelse
• Bestået trinprøve 3 er adgangsgivende til 9. klasse niveau på VUC
• Bestået trinprøve 4 svarer til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse
• Bestået trinprøve 4 er adgangsgivende til erhvervsskoler
• Bestået trinprøve 4 kan også bruges til ansøgning om dansk statsborgerskab
DET FÅR DU PÅ KURSET
Undervisningsmaterialer er gratis. Der er maks. 16 deltagere på kurset. Du kan få et kursusbevis, hvis ikke du ønsker at komme til trinprøve.
KONTAKT
Kontakt Ulla Dawall på 49260288 eller skriv på [email protected] hvis du vil høre nærmere eller tilmelde dig et hold.
Du er først endeligt tilmeldt, når du har taget en lille test, så vi ved, om FVU dansk er det rette tilbud for dig. Testen vil også vise, hvilket trin du skal deltage på.
Efter du har tilmeldt dig, vil vi derfor kontakte dig for aftale et tidspunkt for en samtale. Du skal altså ikke møde på holdet, før vi har aftalt nærmere.
Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum