LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookLinoleumstryk er en enkel grafisk proces, som også er sjov for børn. Man snitter i linoleumspladerne med en særlig kniv, valser tryksværte på og laver derefter aftryk på papir. Linoleum er et blødt materiale, der er let at snitte i, så alle kan være med. Man kan snitte billeder, tekst eller flotte mønstre.
HVAD LÆRER DU
Processen giver dig kendskab til den grafiske kunsts grundprincipper. Når du har snittet din linoleumsplade, er der rig mulighed for at eksperimentere, ved at lave mange variationer af samme motiv i forskellige farver og afprøve motive på forskellige papirtyper eller ved at lave nye tilføjelser ved flerfarvet tryk.
Du lærer at arbejde med motiver, snitte i linoleumsplader, blande de rigtige farver og trykke på vores grafiske trykpresse.
HVAD KAN DET BRUGES TIL
Linoleumstryk egner sig rigtig godt til tekstbilleder og til organiske, figurative og abstrakte billeder.
De teknikker, vi gennemgår, kan du arbejde videre med derhjemme – også selvom du ikke har en trykpresse til rådighed.
HVEM HENVENDER KURSET SIG TIL?
Holdet her er fælles for børn og voksne, og det er lige sjovt for begge parter at tegne motiver, snitte og se hvordan det endelige resultat kommer til at se ud, når det er trykt.
Børn fra 7 år kan deltage i følgeskab med en voksen.
Det skal du medbringe:
- tegnegrej og papir til skitser
- en madpakke
Linoleumsskæresæt kan du låne af LOF. Linoleumsplader, trykfarve etc. er inkluderet i kursusprisen.
Holdet er for børn og voksne i fællesskab. Børn fra 7 år kan deltage sammen med en voksen.
Aftenskolernes Hus, Søndre Jernbanevej 4 E, 3400 Hillerød