LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookTai Chi Chuan & ceritificeret DGI Qigong- og Taiji Yangsheng instruktør
Dorthe har fulgt den traditionelle vej og har været i taichimesterlære fra 1995- 2001. Dorthe undervises stadig løbende af Mester Tung Kai Ying.
Siden 2012 er Dorthe blevet undervist af professor Yang Yubing fra Beijing sportsuniversitet i blandt andet Health QiGong & Daoyin Yangsheng Gong (DYYG). Dorthe har opnået 5 Duan i DYYG.
Dorthe har en sundhedsfaglig baggrund som social-og sundhedsassistent og har gennem hele livet været god til at formidle på en let og forstålig måde.
"Kinesisk helse og kampkunst" er et fleksibelt værktøj, som Dorthe brænder for at vidergive til alle, der ønsker at forbedre krop og sind.
Qigong er flydende, smukke og sammenhængende bevægelser, der udføres stående og langsomt.
Dine bevægelser, dit åndedræt og din tanke bliver eet i udøvelsen, så sindet finder ro. Qigong er godt for HELE dig og skaber harmoni mellem dit indre og ydre.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Ba Duan Jin – de 8 silkebevægelser.
Denne Health Qigong serie er udviklet ud fra gamle Dao Yin teknikker.
De 8 bevægelser, der hver især har fokus på en bestemt del af kroppen kan tilpasses den enkelte og er udfordrende nok til at styrke helbredet uden samtidig at udmatte os.
Serien kan udføres stående og siddende.
Øvelserne sigter primært på at give kroppen sin rette holdning, styrke smidighed og fleksibilitet i muskler, sener og led og ikke mindst at øge kroppens styrke, immunforsvar og balance.
Qigong er Mindfulness i bevægelse og du kan i træningen få konkrete og virkelig brugbare redskaber til indre ro og afhjælpning af stress. Krop og sind kommer i harmoni.
På holdet prioriterer vi en hyggelig og uhøjtidelig stemning.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Alle kan deltage på dette qigonghold, både nybegyndere og øvede. Alle kan deltage ud fra
egne forudsætninger. Alle bevægelser kan tilpasses til dine behov.
Er du i tvivl, hvilket kursus der passer til dig, er du velkommen til at kontakte
Dorthe på tlf. 24 47 37 70 eller [email protected]
Se også www.qigong4you.dk
Deltagere, der er handicappede i forhold til emnet, kan integreres på dette almindelige aftenskolehold. Der kan max. være 10 deltagere på holdet.
Undervisningen tilrettelægges pædagogisk, så der tages særlige hensyn til den enkelte deltager, som kan skyldes diabetes 2, rygsmerter, dårligt blodomløb, gigt, bevægelsesproblemer. For at deltage som handicappet i forhold til emnet skal deltagere være bekendt med kommunens vejledning og første mødegang underskrive en handicaperklæring.
START NÅR DU VIL
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder
dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de
mødegange der er tilbage på holdet.
Mød op i løstsiddende tøj du kan bevæge dig i og flade sko.
Der er fin omklædningsmulighed i forlængelse af salen.
Undervisningen kan foregå udendørs, når underviser skønner det muligt for vejr og vind.
Just Dance Studio, Stengade 51, 3000 Helsingør