LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på Facebook
Anette Martinussen er udøvende billedkunstner og udstiller løbende sine værker. Hun arbejder både med akvarel, mixed media og akryl.
Anette har en teoretisk og praktisk uddannelse i kunst, og har gennem mere end 20 år undervist i kunst. Det er både de lange kurser, der løber over en hel sæson og rigtigt mange weekendkurser.
Selv udtaler hun: "Jeg er vild med at undervise. Det at være sammen, inspirere og opleve deltagernes blomstrende kreativitet og glæde ved at skabe er en gave for mig".
Anette er forfatter til lærebogen ’Billedmageri’ (Turbine, 2012).
UDDANNELSE
- Tekstilkunstner fra Kolding Kunsthåndværkerskole
- Glyptotekets tegneskole
- Diplomeksamen i Pædagogik og Billedkunst fra Danmarks Pædagogiske Universitet
- BA i Kunsthistorie fra KU
Akvarelmaleri giver tid til kreativitet, ro og fordybelse, og her vil du opleve tre dage, hvor vi sammen dykker ned i akvarellernes magiske verden, hvor vand og pigment giver levende, spontane udtryk, så man selv overraskes af, hvad der kommer frem.
UNDERVISNINGEN
Du får al teknik og fremgangsmåde vist fra grunden, og vi arbejder både efter fotos og ud af fantasien, så malerierne står i et semiabstrakt udtryk
Hver dag arbejder vi med et nyt emne: landskaber, blomster og huse i landskab. Ved alle emnerne kommer vi ind på farveblandinger, komposition og dybdevirkninger i billedet.
Du lærer at afstemme farver, vand og lys og får erfaring med akvarellens forskellige typer pigmenter.
HVEM HENVENDER KURSET SIG TIL
Dette kursus er for alle - både dig der gerne vil i gang med akvarelmaling, og dig der vil genopfriske teknikker.
LOF har flere gode workshops/weekendkurser, som er værd at køre efter. Se vores weekendkurser her: weekendkursus
Aftenskolernes Hus, Søndre Jernbanevej 4 E, 3400 Hillerød