LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookFysioterapeut og pilateslærer
Jane underviser på bassinhold og i pilates og afspænding.
Har du skavanker, som gør motion "på land" besværlig for dig? Motion i vand er effektivt og skånsomt. Når du bevæger dig i vand, styrker du dine muskler og led, fordi vandet giver modstand. Samtidig er det nemmere at bevæge sig i vand, og muskler og led bliver ikke så hårdt belastet.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Du vil erfare, hvordan du lettere kan bevæge dig i vand, holde balancen, blive smidigere og ikke mindst bruge dine muskler. Vandet ophæver tyngdekraften, så øvelserne bliver lettere at udføre, og man opnår større virkning uden overbelastning.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Deltagerne skal være selvhjulpne på dette hold. Du kan tilpasse øvelserne til dit eget niveau, så alle kan være med og alle får udbytte af undervisningen.
Deltagere, der er handicappede i forhold til emnet, kan integreres på dette almindelige aftenskolehold.
Der kan max. være 8 deltagere på holdet.
Undervisningen tilrettelægges pædagogisk, så der tages særlige hensyn til den enkelte deltager, som kan skyldes diabetes 2, rygsmerter, dårligt blodomløb, gigt, bevægelsesproblemer. For at deltage som handicappet i forhold til emnet skal deltagere være bekendt med kommunens vejledning og første mødegang underskrive en handicaperklæring.
START NÅR DU VIL
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.
I Breelteparkens bassin er vandet ml. 29-30 grader og dybden 140 cm.
Hvis man er under 168 cm, er det vigtigt, at man kan svømme.
Bassinområdet er nyrenoveret og stod færdigt i efteråret 2021.
Der er gode omklædningsforhold samt både dame- og herreomklædning.
Der er gratis parkering foran Breelteparken.
For at sikre rent og behageligt badevand, skal du vaske dig grundigt med sæbe før du tager badetøj på.
Brug rent badetøj og dette skylles, når du har taget det på.
Hvis håret ikke vaskes, skal du bære badehætte.
Makeup skal fjernes.
Smykker kan både skade bassinets ventilation samt vandkvaliteten og skal derfor aftages.
For at deltage på dette hold kræver det, at man følger ovenstående regelsæt og på den måde sikrer vi sammen et godt miljø for alle.
Breelteparken, Breeltevej 1, 2970 Hørsholm