LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookPilates og yoga underviser, afspændingsmassør og mindfulness instruktør
Christa har mange års erfaring indenfor motion, både som udøver og som instruktør. Hun spænder vidt i sin undervisningplatform, lige fra traditionel styrketræning, cadio- og fitnesstræning og kampssport til yoga samt mindfulness. Hun er desuden uddannet afspændingsmassør og coach med særligt fokus på stressramte.
Christas har undervisningserfaring i en bred vifte af bevægelseshold, forebyggende undervisning, genoptræning mv. og hendes brede undervisningserfaring tager hun med sig ind i undervisningslokalet, så hun kan give en professionel og helhedsorienteret undervisning.
Fysisk aktivitet medfører øget kropsbevidsthed og kropsbeherskelse. Når man er regelmæssigt fysisk aktiv, styrker man sine muskler, knogler og led.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Vi arbejder med øvelser, der styrker musklerne og balancen og smidiggør kroppen.
Der vil blive lagt vægt på at hele kroppen gennemarbejdes hver gang i et roligt tempo.
Lektionen afsluttes som regel med en guidet afspænding i hvile.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Alle kan deltage på dette bevægelseshold. Du kan tilpasse øvelserne til dit eget niveau, så alle kan være med og alle får udbytte af undervisningen.
Deltagere, der er handicappede i forhold til emnet, kan integreres på dette almindelige aftenskolehold.
Der kan max. være 10 deltagere på holdet.
Undervisningen tilrettelægges pædagogisk, så der tages særlige hensyn til den enkelte deltager, som kan skyldes diabetes 2, rygsmerter, dårligt blodomløb, gigt, bevægelsesproblemer. For at deltage som handicappet i forhold til emnet skal deltagere være bekendt med kommunens vejledning og første mødegang underskrive en handicaperklæring.
START NÅR DU VIL
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.
Aftenskolernes Hus, Søndre Jernbanevej 4 E, 3400 Hillerød