LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookDette yogahold henvender sig til dig, der ønsker at styrke din trivsel og forebygge stress. Vi udøver Hatha yoga i en særlig rolig og blid udgave, der ikke er fysisk krævende.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Her nyder du godt af alle yogaens gode egenskaber, hvor du træner din smidighed, styrke og balance, samtidigt med, at du skaber ro og afbalancere kroppens forskellige spændingstilstande.
Vi arbejder med rolige yogaøvelser, dybe stræk, åndedrætsøvelser og dybdeafspænding, der beroliger og harmoniserer nervesystemet.
Det er mit sigte, at du får nogle redskaber, som du kan bruge udenfor yogalokalet.
Undervisningen foregår i en rolig og hyggelig atmosfære, hvor du bliver guidet og undervist i forhold til dit behov og eventuelle udfordringer.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Holdet er for alle, der ønsker at gøre en forskel for sig selv, restituere og lade op.
Charlotte arbejder til dagligt med mennesker, der er stressramte. Hun vil bringe al sin viden om stress og stressens påvirkning af vores autonome nervesystem ind i undervisningen. På dette lille intime hold vil hun guide dig trygt og omsorgsfuldt igennem yogaens og åndedrættets afstressende effekt på vores centralnervesystem. Det er sigtet med undervisningen, at du får mulighed for at bringe dine erfaringer med dig udenfor yogalokalet.
START NÅR DU VIL
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage.
Mød op i tøj du kan bevæge dig i.
Der er måtter i lokalet, hvis du benytter dem så husk et håndklæde eller lagen til at lægge hen over måtten.
Du er velkommen til at medbringe din egen yogamåtte.
Medbring et tæppe til afspændingen.
Der er begrænset omklædningsmulighed, så kom gerne omklædt hvis muligt.
LOF, Stengade 57, Stengade 57, 2.sal, 3000 Helsingør