Yin yoga workshop
Lyt til din krop med yin yoga
Søger du en yogaform, der tager udgangspunkt i din krop? En yogaform, hvor det ikke handler om, hvordan øvelsen ser ud, men hvordan du oplever og mærker den? Yin Yoga respekterer kroppen præcis, som den er, og øvelserne strækker nænsomt bindevævet, så du kan opleve en mere afslappet og energifyldt krop.
Yin Yoga er udviklet af Paul Grilley som en mere kropsfunktionel tilgang til yoga. Her er der fokus på kroppens grænser og på at tilpasse øvelserne, så de møder dig, hvor du er. Korrekt støtte og tilpasning hjælper kroppen til at slappe af i strækkene.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Workshoppen varer 3 timer og indeholder:• Introduktion til Yin Yoga og forståelse for forskellige kropstyper og knoglestrukturer.
• Undervisning i og praktiske øvelser med forskellige former for vejrtrækning, som er essentielle i Yin
Yoga.
• 10 yin yoga-øvelser, der kommer hele kroppen igennem – med forslag til alternativer.
• Afsluttende dybdeafspænding og afslapning.
• Udlevering af hjemmeprogram baseret på dagens øvelser, og en snak om korrekt støtte i øvelserne.
• Mulighed for spørgsmål og deling af oplevelser.Første gang jeg satte mine ben i et yogalokale, var det til Yin Yoga. Selvom jeg også er uddannet i Hatha Yoga, har jeg taget Yin Yogaen til mig og gjort den til en del af min hverdag.For mig har Yin Yoga været det, der har hjulpet mig til at slippe smerter i ryggen, sove dybere og bedre, finde ro i kroppen i urolige tider og skabe en indre styrke.Jeg ser frem til at introducere dig for Yin Yoga – og yoga generelt. Jeg vil vise dig, hvordan du kan arbejde praktisk med din vejrtrækning, og mit mål er, at du går hjem og føler, at du kan gøre Yin Yoga og vejrtrækning til en del af din hverdag.Vi ses!HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Alle kan deltage på denne workshop, både nybegyndere og øvede. Du kan tilpasse øvelserne til dit eget niveau, så alle kan være med og alle får udbytte af undervisningen.
Praktisk info
Mød op i tøj du kan bevæge dig i og en fyldt vanddunk.
Der er måtter i lokalet, hvis du benytter dem så husk et håndklæde eller lagen til at lægge hen over måtten.
Du er velkommen til at medbringe din egen yogamåtte.
Medbring et tæppe til afspændingen.
Der er fin omklædningsmulighed i forlængelse af salen.