LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookOrdet Yoga betyder "at stilne sindet", og det gøres ved hjælp af åndedrætsøvelser, fysiske øvelser og meditation/afspænding. Anne Leonora lægger vægt på den balance i krop og sind, som yogaen giver, og som giver glæde og ro i kroppen. På hendes kurser er der plads til den enkelte, og der er altid balance mellem spændingsøvelser og afspændingsøvelser. Hver yogatime afsluttes med en dejlig, guidet afspænding efter på mindst 15 minutter.
Anne Leonora har dyrket yoga siden sin pure ungdom og blev i 2019 uddannet hatha-yogalærer fra Den intuitive Yogaskole i Ordrup v. Kira Løve med 200 RYT (certificeret af den internationale Yoga Alliance). Hun videreuddanner sig hele tiden og er foreløbig certificeret i Senioryoga fra Pose by Pose, Florida, chakrayoga v. Anodea Judith, Kripalu, Massachussetts, Yogadans (Let Your Yoga Dance© v. Megha Nancy Buttenheim, Kripalu, Massachussetts), Yin Yoga fra WUJI-Academy i København og børne- og familieyoga v. Kirstine Stenvad Madsen og EmmaMaria Vincent, LilleYogahus.
Som ejer af firmaet Natur & Yoga lægger Anne Leonora stor vægt på sammenhæng mellem krop, sind og natur og udbyder kurser i naturen. Hun er inkarneret vinter- og skovbader, uddannet som naturterapeut ved Human Education Group i Danmark, og guider også skovbade i LOF.
Anne Leonora Blaakilde er ph.d. i etnologi og deltidsansat som lektor med speciale i aldring og humanistisk sundhedsforskning ved Center for Sundhedsfremmeforskning på RUC.
Flere og flere får øjnene op for, at yoga er godt for krop og sjæl. Alle kan lave yoga, som består af fysiske og mentale øvelser, åndedrætsøvelser, afspænding og mindre meditationer, der fokuserer på at være til stede i nuet, både fysisk og mentalt. Med blid yoga træner du smidighed og kan måske også fornemme lindring i forhold til diverse skavanker, fysisk såvel som mentalt.
Blid yoga har en afstressende effekt.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Blid yoga er for dig, der har brug for at tage særligt hensyn til din krop og samtidig gerne vil styrke og vedligeholde dens funktioner. Vi laver hensyntagende hatha yoga med twist fra yin yoga og chakra yoga, så hver gang er der et forskelligt fokus, enten på særlige dele af kroppen, eller relateret til årets rytme og årstider.
Vi laver rolig yoga med åndedrætsøvelser, lange dybe åndedræt, og veksler mellem udspænding og afspænding af kroppens muskler. Hver gang afsluttes med dejlig, guidet meditation eller afspænding i cirka 15 minutter.
Yoga skal ikke se ud på en bestemt måde - det skal føles godt.
LOF, Torvet 21, Torvet 21, 1. sal, 3300 Frederiksværk