• Lotte Skovdal

    Yogalærer og zoneterapeut

    Lotte er uddannet yogalærer og zoneterapeut. Hun arbejder med at forbinde krop og sind og skabe indre ro til at balancere den energiske hverdag.

    Med afsæt i den traditionelle kinesiske medicins meridianlære og de 5 elementer arbejder hun med krop og sind som en helhed.

    Lottes vej ind i yogaen var snørklet med besøg i mange yogaformer. Da hun fandt Yin yogaen, faldt mange ting på plads, særligt fordi det i stillingerne med de lange bindevævsstræk er oplagt at inddrage meridianerne og de 5 elementer.

    Åndedrætsteknikken Bhramari Pranayama (bee breath) er særligt balancerende for nervesystemet og dermed befordrende for den indre ro. Det er en af Lottes favoritteknikker, der så smukt sammenbinder det, hun sætter allerstørst pris på; bier, ro og balance.

Yin yoga - kort hold

Bindevæv og elasticitet

Med Yin yoga kommer vi dybt ind i kroppen og stimulerer de dybere bindevævslag, sener, led, knogler og organer. De fleste stillinger foregår siddende eller liggende. Yin yoga passer til alle mennesker og alle kroppe, og den er særligt effektiv for stive og immobile kropstyper.

Yin yoga kan afhjælpe rygsmerter, knæ og nakke/skulder problemer. Langsomt åbnes op for stive hofter og stramme lægge og knæhaser. Alle kroppens elastikker genvinder langsomt deres elasticitet.

Fokus er ikke på et mål eller på at opnå perfektion, fokus er på at være tilstede med det der er. På den måde er Yin yoga en dyb og indadvendt praksis med fokus på smidighed og fleksibilitet, og det er en meditativ praksis, som hjælper os til at finde balancen mellem den indre ro og den energiske hverdag.

HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Vi holder typisk stillingerne i 2-4 minutter og mærker langsomt, hvordan kroppens smidighed og fleksibilitet øges igennem de lange stræk.

Der tages særligt hensyn til præcis din kropsbygning og kropsholdning, og hvis en stilling ikke er for dig, anvises et alternativ. Yin yoga skal føles rigtigt og ikke se ud på en bestemt måde.

Vi arbejder med åndedrættet, afspænding i muskler og led og øver os i at være til stede lige nu, lige her.

Hver undervisningsaften har et tema med udgangspunkt i årstiden, og de såkaldte meridianer (kroppens energibaner) og organer der hører årstiden til.

Vi afslutter hver gang med en guidet meditation eller afspænding i ca. 15 minutter.

HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Såvel nybegyndere som øvede kan deltage på dette hold. Øvelserne foregår på dit eget niveau med anvisning af alternativer, hvis en stilling er for udfordrende.

START NÅR DU VIL
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.


Praktisk info

Mød op i tøj du kan bevæge dig i.
Der er yogamåtter i lokalet, hvis du benytter dem så husk et håndklæde eller lagen til at lægger hen over måtten.
Du er velkommen til at medbringe din egen yogamåtte.
Medbring et tæppe til afspændingen.
Der er fin mulighed for omklædning.

Nummer
44416 - Yin yoga - kort hold
Første mødegang
torsdag den 15.05.25 kl. 18:00 - 19:30
Undervisere
Adresse

LOF, Torvet 21, Torvet 21, 1. sal, 3300 Frederiksværk

Se på kort

Mødegange
4
Pris
Almen
DKK 410,00
torsdag den 15.05.25

Kl. 18:00 - 19:30

Lotte Skovdal

Torvet 21, 1. sal, 3300 (Motionslokalet)

Se på kort

torsdag den 22.05.25

Kl. 18:00 - 19:30

Lotte Skovdal

Torvet 21, 1. sal, 3300 (Motionslokalet)

Se på kort

torsdag den 05.06.25

Kl. 18:00 - 19:30

Lotte Skovdal

Torvet 21, 1. sal, 3300 (Motionslokalet)

Se på kort

torsdag den 12.06.25

Kl. 18:00 - 19:30

Lotte Skovdal

Torvet 21, 1. sal, 3300 (Motionslokalet)

Se på kort