LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookYogalærer
Naja er uddannet på Yogaskolen i Helsingør ved Søren Rasmussen og har en yin yoga uddannelse fra Sattva Yoga i København. Naja lægger vægt på, at hendes yoga er blid og inkluderende og har elementer af terapeutisk yoga.
Hun er også uddannet biolog og
naturvejleder.
Meditativ Yin Yoga smidiggør krop og sind med meditative stræk.
Du bliver i stillingerne i længere tid, og løsner hermed op for spændinger dybt i kroppen.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Du arbejder med bindevævet omkring især hofter, bækken og lænd. Bindevævet krymper naturligt lidt hver dag, hvorfor vi føler os mere stive med alderen.
I strækkene trækker vi knoglerne fra hinanden, så livsenergi og kropsvæsker kan flyde frit. Det løsner gamle blokeringer og traumer, såvel fysiske som mentale.
Yin Yoga er en fantastisk modvægt til vores meget travle liv. Alle kan deltage uanset alder og forudsætninger. Alle vil have stor gavn af øvelserne, hvor fokus er vendt indad.
I løbet af sæsonen kommer vi også til at lære om energi, åndedræt, meditation, anatomi og lidt filosofi. Vi afslutter hver gang med en afspænding.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Alle kan deltage på dette yogahold, både nybegyndere og øvede. Øvelsernes sværhedsgrad tilpasses den enkelte, så alle får det mest optimale ud af træningen.
START NÅR DU VIL
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.
Dette er et flexhold.
Dvs. at du kan afmelde enkelte mødegange og bruge dem på de øvrige hold i ordningen. Du flytter mødegange på kongevejscentret-24-2 - Flex Kurser (lofkurser.dk). Første gang du logger ind, skal du bruge din mailadresse og dit kundenr., som fremgår af din faktura/kvittering.
Du kan se vejledningen omkring flexhold her: LOF i Kongevejscentret | LOF kurser
Mød op i tøj du kan bevæge dig i.
Der er måtter i lokalet, hvis du benytter dem så husk et håndklæde eller lagen til at lægge hen over måtten.
Medbring et tæppe til afspændingen.
Der er fin omklædningsmulighed i forlængelse af salen.
LOF i Kongevejscentret, Kongevejs Centret 8, 1., 2970 Hørsholm