Yoga mod stress - workshop
Åndedrætsøvelser, mindfulness-teknikker og mild yoga
En tre timers workshop hvor du kort introduceres til fysiologiske elementer af stress og hvordan yoga og mindfulness-teknikker kan være en brugbar måde at håndtere det på.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Workshoppen vil indeholde
- beroligende åndedrætsøvelser, der hjælper med at lette spændinger i kroppen og skaber en forbindelse mellem sind og krop
- grundlæggende mindfulness-teknikker, der hjælper med at bringe opmærksomheden til nuet og reducere tankemylder
- en mild yogapraksis – bla. med blide strækøvelser – der fokuserer på at frigøre spændinger og stressakkumulation i kroppen og hvor du opfordres til at lytte til din egen krop og finde din egen rytme i overensstemmelse med dit åndedræt.
Workshoppen afrundes med en guidet meditation designet til at reducere stress og fremme indre ro så kroppen får mulighed for at integrere, hvad du har opnået gennem praksissen.
Vi afslutter formiddagen med en samtale om, hvorledes du kan integrere dagens teknikker i dagligdagen og hvor du kan dele dine oplevelser og refleksioner og får mulighed for at stille spørgsmål.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Holdet er for alle, der ønsker at gøre en forskel for sig selv, restituere og lade op.
Praktisk info
Mød op i tøj du kan bevæge dig i.
Der er yogamåtter i lokalet, hvis du benytter dem så husk et håndklæde eller lagen til at lægger hen over måtten.
Du er velkommen til at medbringe din egen yogamåtte.
Medbring et tæppe til afspændingen.
Der er mulighed for omklædning.