LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookDer er løbende optag på holdene, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet
Pilates er populært – og det er slet ikke uden grund. Ved første øjekast ligner det måske ikke den slags træning, der giver flad mave. Eller giver dig meget sved på panden. Ikke desto mindre er Pilates en yderst effektiv træningsform, som man ikke skal tage fejl af – den kan være lidt mere krævende, end det ser ud. Men det er bestemt også en træningsform, som alle kan være med til. Og her hos LOF-kurser kan du prøve et af vores mange Pilates-hold. Der er mange forskellige at vælge imellem – både de blide kurser til begyndere og de lidt mere krævende til dem, der har mere erfaring i Pilates-udøvelsen. Vores kurser er fordelt i flere byer rundt omkring på Nordsjælland – herunder Helsingør og Hørsholm – og der er mange af dem. Der findes med andre ord også et Pilates-kursus, der passer til dig og din hverdag.
Når man taler om pilates, er der især ét nøgleord, der går igen – og det er ’kontrol’. Dét var nemlig grundtanken bag træningsformen, der blev udviklet i det tidlige 20. århundrede. Manden bag var tyskeren Joseph Pilates, og det er derfor også ham, der har lagt navn til træningsformen. Dengang var det primært dansere og balletfolk, der ikke skulle udvikle store muskler, som anvendte Pilates. I dag er det dog alle, der dyrker træningsformen, der er blevet meget populær. Udover kropskontrol fylder kropsbevidsthed også meget i Pilates.
Det er især rygmuskulaturen, der er i fokus i den populære træningsform. Det gælder stabilisering og styrkelse af ryg- og brystmusklerne, og dét er blandt andet super godt, hvis du døjer med rygsmerter og lignende. Selvom ryggen er i fokus, træner du alligevel hele kroppen, når du dyrker Pilates. Træningsformen består ikke bare af styrkende øvelser, men også vejrtrækningskontrol, der er ligeså vigtigt, når det kommer til den fysiske form. Der er derfor mange sundhedsmæssige gevinster at hente, hvis du dyrker Pilates. Det gælder stærke muskler, mere stabilitet omkring knoglerne og ikke mindst større velvære.
Som det også er tilfældet med yoga, der har en del ligheder med Pilates, findes der mange forskellige former for træningsform. Det er ikke bare et spørgsmål om niveau, men i høj grad også, hvordan den udføres. I den mindre hårde ende findes der blide Pilates-former. Det gælder blandt andet ’Soft’ og ’Holistic’. Sidstnævnte er yogainspireret, og indeholder blandt andet også let meditation og energiøvelser fra Østen, hvilket bevirker, at man kan føle sig mere ’hel’ efter en endt time. Der er også Pilates-former, der har ekstra fokus på styrke, ligesom nogle af holdene har et fokus på afspænding.
Stott Pilates er en effektiv træningsform, som du kan forme din krop stærk og smidig med. I denne form for Pilates bruges ofte en del redskaber som for eksempel små vægtbolde og elastikker, hvilket gør træningen yderst virksom. Nævneværdig er også efterfødsels-pilates, der naturligvis passer til nybagte mødre. Til efterfødsels-pilates fokuseres der på, at man får styrket musklerne efter fødslen, og det gælder træning af bækkenbund, mave, ryg og sædet. Babyerne er naturligvis med, når vi dyrker efterfødsels-pilates.
Uanset hvilken af de mange forskellige slags Pilates, du vælger, afsluttes en omgang Pilates altid med en form for afspænding. Du kan læse mere om de enkelte typer her på siden. Vælg den, der passer til din krop og de eventuelle skavanker, du måtte døje med.
Pilates er for alle – også dig, der døjer med forskellige skavanker eller har en form for handicap. Hvis du er handicappet i forhold til træningsformen, integrerer vi det gerne på et af vores hold. Kontakt os endeligt, og vi kan finde en løsning.
Fælles for samtlige af vores pilateshold er, at der er løbende optag på holdet. Det betyder, at du kan starte når du vil. Selvom du starter midt i eller sent i forløbet, betaler du kun for de gange, du deltager. Prisen udregnes nemlig automatisk. Når du tilmelder dig et af vores Pilates-hold, kan du regne med, at kvaliteten er god. Vi tilrettelægger desuden vores hold, således der bliver taget hensyn til hver enkelt elev. Det er nemlig sådan, at vores kursister får det optimale ud af kurserne. Du kan tilmelde dig et af vores kursushold rundt omkring i landet. De foregår nemlig i blandt andet Hillerød, Hørsholm, Helsingør og Humlebæk. Vær opmærksom på, at eget underlag er påkrævet ved nogle af vores kurser. Det kunne for eksempel være en yogamåtte. Det er også altid en god ide at medbringe et tæppe.