LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookPilates er et system af stræk- og styrkeøvelser. Pilates styrker din kropsbevidsthed og forbedrer din kropsholdning gennem bevægelser, som giver dig en stærk og smidig krop. Når man træner pilates, arbejder man med de små stabiliserende muskler omkring leddene. Øvelserne styrker musklerne og gør dem udholdende og spændstige.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Pilates er et effektivt system, som smidiggør musklerne, giver en bedre holdning og en forandring omkring mave og ryg. Maven bliver flad og ryggen stærkere.
En rolig vejrtrækning er en væsentlig del af øvelserne. Du lærer at bruge åndedrættet, så spændinger nedsættes. Efter opvarmningen fortsættes med øvelser med fokus på musklerne omkring rygsøjlen.
Vi afslutter med stretching, som får kroppen til at slappe af og giver dig et forøget velvære og ny energi.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Alle kan deltage på dette pilateshold, både nybegyndere og øvede. Du kan tilpasse øvelserne til dit eget niveau, så alle kan være med og alle får udbytte af undervisningen.
START NÅR DU VIL
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.
Mød op i tøj du kan bevæge dig i og der trænes med strømper (ingen sko).
Medbring et liggeunderlag samt et tæppe til afspændingen.
Der er fin omklædningsmulighed i forlængelse af salen.
Just Dance Studio, Stengade 51, 3000 Helsingør