LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookYin Yoga er træning af bindevævet. Gennem enkle siddende og liggende stræk på 3-5 minutter stimuleres bindevævet til at blive stærkere og mere fleksibelt.
Bindevævet findes overalt i kroppen som støttevæv for knogler, muskler, organer, blodårer og nerver. Bindevævet krymper lidt hver dag for at beskytte kroppens led. Det er derfor du kan føle dig stiv i kroppen om morgenen og ikke mindst med alderen.
Yin Yoga er et supplement til al anden træning. Du erfarer hurtigt, at du får en ny frihed i kroppen, der forbedrer din gang, dit løb, din cykling, dit golfsving og endda din støvsugning.
På dette hold får du en grundlæggende viden om principperne for Yin Yoga og sammen finder vi frem til netop den variation af stillingerne, der passer til din unikke anatomi.
Yin Yoga er en nærværende og indadvendt praksis, hvor du træner din tålmodighed, accept og vedholdenhed. Kvaliteter du tager med dig ud i dagen.
Alle er velkomne.
Dette er et flexhold.
Dvs. at du kan afmelde enkelte mødegange og bruge dem på de øvrige hold i ordningen. Du flytter mødegange på flex.lofkurser.dk/kongevejscentret-22-3. Første gang du logger ind, skal du bruge din mailadresse og dit kundenr., som fremgår af din faktura/kvittering.
Husk at passe godt på hinanden. Se retningslinjer vedrørende Covid-19 på lofkurser.dk/covid-19
LOF i Kongevejscentret, Kongevejs Centret 8, 1., 2970 Hørsholm