Mille Martha Schjelde-Peronard

Fysioterapeut og yogaunderviser

Mille er uddannet fysioterapeut og har siden videreuddannet sig inden for blandt andet yoga, efterfødselsyoga, Zen Shiatsu og kropsterapi. Hendes faglige nysgerrighed har gennem årene ført hende i retning af både den klassiske genoptræning og mere holistiske tilgange til krop og bevægelse. Med en solid fysioterapeutisk grunduddannelse og supplerende kurser har Mille opbygget en bred værktøjskasse, som hun bruger aktivt i sin undervisning og i arbejdet med forskellige målgrupper.

Mille har mere end 10 års erfaring som fysioterapeut – både i kommunal genoptræning og i privat praksis. Og har i en del år arbejdet med genoptræning af især ryg- og knæpatienter. Mille underviser i yoga, ergonomi og individuelle behandlingsforløb. De seneste år har hun arbejdet frivilligt og selvstændigt med træning i mødre grupper, hvor hun har haft mulighed for at fordybe sig i kombinationen af træning, formidling og fællesskab – noget, der ligger Mille særligt på sinde.

Det, der driver Mille som underviser, er muligheden for at skabe rum, hvor mennesker føler sig trygge, set og motiverede. Hun holder af at formidle faglig viden på en enkel og nærværende måde, og lægger stor vægt på at tilpasse undervisningen til deltagernes behov og funktionsniveau. For Mille er det vigtigt, at træning ikke kun handler om teknik, men også om glæden ved bevægelse og det fællesskab, der opstår på holdene. Når deltagerne oplever, at de bliver stærkere, mere sikre i kroppen og får lyst til at fortsætte træningen i deres hverdag, ved hun, at undervisningen har ramt rigtigt.

Kontaktoplysninger

[email protected]