LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookYogalærer, åndedrætsterapeut & mindfulness instruktør
Brian er uddannet yogaunderviser, åndedrætsterapeut og mindfulness instruktør, og arbejder til dagligt med undervisning, samt mental terapi. Til dagligt byder hverdagen på vandreture, chokolade og fordybelse indenfor krop og sind.
Brians motivation i undervisningen er, at deltagerne får en forståelse for deres egen krop, lærer øvelser godt at kende og føler sig klædt på til at tage øvelserne med hjem, og lade yogaen blive til en fast indslag i dagligdagen. Der skal være plads til at grine, og der skal være plads til at fordybe sig, i Brians undervisning.
START NÅR DU VIL
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.
Mød op i tøj du kan bevæge dig i.
Der er måtter i lokalet, hvis du benytter dem så husk et håndklæde eller lagen til at lægge hen over måtten.
Du er velkommen til at medbringe din egen yogamåtte.
Medbring et tæppe til afspændingen.
Der er begrænset omklædningsmulighed, så kom gerne omklædt hvis muligt.
Dette er et flexhold.
Dvs. at hvis du er forhindret i at møde på dit faste hold, kan du afmelde enkelte mødegange og bruge dem på de øvrige yoga- og pilateshold der afholdes hos LOF i Stengade 57, indenfor efterårssæsonen. Holdene er åben for booking 1 uge frem. Du flytter mødegange på flex.lofkurser.dk/stengade57-efteraar2025. Det er også her du kan se, hvilke hold du kan vælge imellem, og hvor der er ledige pladser. Første gang du logger ind, skal du bruge din mailadresse og dit kundenr., som fremgår af din faktura/kvittering.
LOF, Stengade 57, Stengade 57, 2.sal, 3000 Helsingør