LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookMarlene Corydon er uddannet fra Danmarks Designskole med speciale i keramik og industrielt design. Hun har arbejdet som industriel designer i mere end 25 år.
For fem år siden startede hun Keramikstationen – et sted for fordybelse, formgivning og fællesskab.
Marlenes passion for æstetik og materiale er omdrejningspunktet i alt, hvad hun laver.
På kurset deler hun sin faglige viden og formglæde, men lige så meget hendes tro på, at keramik ikke kun handler om teknik og æstetik – det handler også om oplevelse og nærvær.
"Jeg ved af erfaring, hvor stor en forskel det gør – både fysisk og mentalt – at arbejde taktilt og sanseligt med hænderne i leret. Det skaber ro, tilstedeværelse og en form for meningsfuld selvforglemmelse, hvor hjernen får lov til at hvile, mens hænderne skaber." Marlene Corydon
Nina Larsson har en baggrund i garn- og strikkeverdenen og har tidligere haft sin egen garnbutik. Hendes hænder er skarpe og sikre, og hendes tilgang er både struktureret og opmuntrende. Hun er en dygtig formidler og facilitator, som møder kursisterne med varme, nærvær og et smittende engagement. Med sin erfaring fra både business og byg samt en stærk håndværksmæssig sans, skaber Nina et trygt rum, hvor alle kan udvikle sig og finde glæde i arbejdet med leret.