• Lotte Voetmann

    Yogalærer

    Lotte er uddannet i Hatha yoga, og har sidenhen suppleret med adskillige certificerede uddannelser og kurser. Blandt andet: Ansigtsyoga, yoga mod stress, yin yoga, anusara yoga samt børneyoga. Derudover er Lotte uddannet narrativ samtalepraktiker hos Dispuk.

    I undervisning tager Lotte ofte udgangspunkt i et tema og bygger timen op efter det. Temaet kan være både fysisk og mentalt, som for eksempel: At forløse skulder og nakke området, mere styrke til kroppen, stræk og det kan være vejrtrækningen eller et mentalt emne så som taknemmelighed. Det betyder ikke, at der kun laves det den dag, men at der vil være lidt mere fokus på det valgte tema.

    Lottes motto er: Fall in love with taking care of yourself! 

    Hør Lotte fortælle lidt om sig selv og sin undervisning i denne video:

    )

BalanceMe - yoga workshop

Stræk, smidighed og rummelighed

BalanceMe - Find din balance mellem disse tre grundprincipper:
-Flow og forløsning
-Styrke og udholdenhed
-Stræk, smidighed og rummelighed
Det er tre grundprincipper, som påvirker vores velbefindende.
På workshoppen vil du lære om dem alle tre.  Du vil lære dig selv dybere at kende, så du ved, hvor du skal have fokus for at skabe balance mellem de tre.
Under hvert tema vil du blive undervist i yoga, ansigtsyoga, pranayama/vejrtækning og meditation og visualisering. Alt efter hvilket tema det er, underviser jeg ud fra både hatha, yin og vinyasa yoga.

Dagens opbygning:
Første del af dagen:
Om formiddagen har vi fokus på flow og forløsning samt styrke og udholdenhed i krop, ansigt og sind.

Flow og Forløsning:
En spændt krop og et spændt sind er ikke frit.  Kropsspændinger forhindrer blodomløb, lymfesystem, nervesystem og meridianbaner i at flyde frit. Vi vil starte dagen med både fysiske og meditative øvelser som forløser og giver flow i både krop og sind.  Det handler om at slippe- både spændinger og kontrol- og om at mærke frihed og lethed.
Du vil også lære at forløse og afspænde via din vejrtrækning, og om hvordan aktivering af det parasympatiske nervesystem får dig til at slippe og slappe af.
Og så vil du lære øvelser, som får dig at afspænde musklerne i dit ansigt, hvilket mindsker og reducerer furer, giver en smukkere hudtone og hjælper mod hovedpine.

Styrke og udholdenhed:
For at få fat i din styrke og udholdenhed, går vi i dybden med øvelser som styrker krop og sind. 
Ved træne dine muskler får du en stærk krop, som passer bedre på dine led, giver dig en bedre balance og en smukkere holdning. Og i denne del af dagen, skal vi have pulsen op og sved på panden.
Ansigtet skal også trænes, og det gør vi med øvelser, hvor du styrker musklerne i ansigtet. Ligesom vi kan træne kroppen, kan vi også træne ansigtet, og med regelmæssig træning, giver det ansigtet et løft og tager år af din alder.
Du skal også lære vejrtrækningsøvelser, meditation og visualisering, som træner et stærkt sind. Øvelser hvor du lærer at se på de rigere historier af dig selv og dit liv. 

Anden del af dagen:
Efter frokost skal vi strække og smidiggøre, både krop og sind. Derefter skal vi lave og skønt yogaflow, hvor det hele mixes. Og så afslutter vi med at tale om, hvad der vil give dig mere balance i krop og sind og hvilket et af de tre principper, du kunne have glæde af at fokusere mere på.

Stræk, smidghed og rummelighed:
Vi strækker muskler og bindevæv med blandt andet skønne yin yoga stillinger. De gode lange stræk som forbedrer din smidighed og velbefindende.
Også musklerne i ansigtet skal strækkes, både for at forhindre spændinger, men også fordi det sætter gang i blodcirkulationen og giver os en smukkere hud.
Du skal lære at bruge dybe vejrtrækninger til at rumme og skabe plads. Og da sindet er en stor medspiller, bruger vi meditationsteknikker til at træne sindet til mere rummelighed og kærlig venlighed (Loving Kindness meditation), både overfor os selv og andre.
Intentionen er, at du skal se dig selv dybt i øjnene og mærke efter hvad din krop og dit sind har brug for, for den optimale balance – samt at du skal have øvelser og teknikker i din fysiske og mentale rygsæk, som du altid kan tage frem.

Praktisk info

Medbring et tæppe og evt. din egen yogamåtte. Husk at medbringe frokost og ellers er det muligt at købe frokost i Meny eller Lagkagehuset.

Husk at passe godt på hinanden. Se retningslinjer vedrørende Covid-19 på lofkurser.dk/covid-19
Nummer
21678 - BalanceMe - yoga workshop
Første mødegang
søndag den 14.11.21 kl. 10:00 - 16:30
Undervisere
Adresse

LOF i Kongevejscenteret, Kongevejs Centret 8, 1., 2970 Hørsholm

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 995,00
søndag den 14.11.21

Kl. 10:00 - 16:30

Lotte Voetmann

Kongevejs Centret 8, 1., 2970 (Salen)

Se på kort